
Gravity Flow
Gravity Flow består af Gitte og Bella.
Vi inviterer dig ind i en verden af krops nærvær og tilstedeværelse. Vi afholder kurser baseret på intuitiv dans, hvor vi dykker ind i os selv og styrker forbindelsen til vores ubevidste og bevidste krop og forbinder os med vores urkraft.
Dans er kroppens og sjælens hellige sprog, der er spundet fra vores dybere bevidsthed. Gennem bevægelse skaber vi rum for at vække vores største potentiale og genforbinde os med vores krop og sjæl. Når vi danser og bevæger os med intention og tilstedeværelse udtrykker vi vores sande væsen.

Gravity Flow er for dig, der ønsker frihed.
Det er for dig, der ønsker at have et sundt og kærligt venskab med din krop.
For dig der ønsker mere urkraft og indsigt.
Vores formødre og forfædre vidste, at den dybeste kommunikation med vores indre verden og verden omkring os sker gennem vores sanser og ikke intellektet.
Gennem bevægelse/dans forbinder vi os med livets strøm, universets rytme og vibration. Her forbinder vi os med altet.
Fri bevægelse med en intention kan hjælpe dig til en sundere eksistens. Det kan være en portal til at frigive smerte og/eller hente healing og lindring. Det kan være en manifestation af din sande natur. Din krop bærer din sande livshistorie ~ måske en anden end den du fortæller ~ Du kan danse dig fri
Vi tilbyder workshops med emner som:
- Rituel dans
- Dans med guderne
- Bevæg dig med elementerne
- Chakraernes dans
- Dans runerne
- Frisæt din urkraft